17. november 2022

Lokale industrivirksomheder mødes tirsdag d. 22. november med lærere fra de lokale gymnasieskoler. Formålet er at give lærerne indsigt i, hvordan de kan bruge virksomhederne i deres undervisning.

Det højere formål med Mød Industrien er at skaffe kvalificeret arbejdskraft til de lokale virksomheder, som i mange år har kæmpet med rekruttering. Mød Industrien er en del af Business Region MidtVest’s projekt STEM på Industrien.

Til eventet ønsker vi at styrke forbindelsen mellem de lokale virksomheder og de lokale gymnasieskoler, så der kan opstå endnu flere spændende undervisningsforløb i projektet. Programmet er todelt og starter ud med en speeddating, hvor de 11 virksomheder har sagt ja til at snakke med en masse gymnasielærere om mulige samarbejder. Anden del af programmet er en workshop, hvor tre forskellige virksomheder har taget en case/problematik med.

Hvornår

Dato: Tirsdag d. 22. november kl. 9.30 – 15.30.

Sted: Laugesens Have i Spjald

De medvirkende virksomheder

På dagen deltager et bredt spektrum af midt- og vestjyske virksomheder:

FORMKON

VESTAS AIRCOIL

VENTO ENERGY SUPPORT

LANDIA

ACTONA

BIOMAR

KLIMATORIUM

KYOCERA UNIMERCO

ARLA FOODS INGREDIENTS

HERNING VAND

HYDRACT