Smart Home – hvordan kan du bruge fremtidens teknologi derhjemme?

01. marts 2023

Torsdag d. 16. marts kan man på Innovest i Skjern blive klogere på fremtidens hjem sammen med TV2 vært og Tech Ekspert David Guldager.

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og DTL kan torsdag d. 16. marts præsentere TV2 vært og Tech Ekspert David Guldager, der vil fortælle om hvilke muligheder ny teknologi giver os i vores liv og vores hjem i fremtiden. David Guldager har over de seneste ti år været en fast figur i det danske mediebillede. Primært er han kendt som manden med fingeren på tech-pulsen. Siden 2008 har han været redaktør på TV2 og analyseret og kommenteret den digitale udvikling for både private og erhvervslivet. Han har i samme periode været fast ekspert på Go’morgen Danmark og har de seneste to år også været vært på programmet.

I samarbejde med Torben Vognsen og Eurodan, tog David Guldager i 2020 initiativ til projektet fremtidens hjem, hvor de byggede et hus, der var spækket med IOT og teknologi, der kan gøre hverdagen lidt lettere og lidt mere Tech.

 

Man kan tilmelde sig på erhvervsrådets hjemmeside eller via dette link.