Mød din nye digitale assistent
24. marts 2021
For at hjælpe virksomhederne gennem labyrinten af dokumenter og processer har Erhvervsstyrelsen nu udviklet et værktøj med navnet ”Virk Assistenten”, som kommer iværksættere og mindre virksomheder til undsætning - bl.a. ved ansættelse af internationale medarbejdere.
Ansæt udenlandsk medarbejder – trin for trin
Virk Assistenten er et digitalt forløb for arbejdsgivere, der ønsker at hjælpe deres udenlandske medarbejdere nemmere igennem registreringsprocessen, så medarbejderne får en god start i Danmark, og så virksomheden bliver klar til f.eks. at udbetale løn. Ved at bruge det digitale forløb får virksomheden overblik over hvilke registreringer, man skal foretage hvornår og hos hvilke myndigheder.
Andet og mere end hjælp til ansættelser
Virk Assistenten er Erhvervsstyrelsens bud på at skabe bedre sammenhæng på tværs af myndigheder i danske virksomheders digitale møde med det offentlige, og forløbene understøtter centrale situationer, som danske virksomheder selv har udpeget. Ansættelse af udenlandske medarbejder er ét af flere forløb, og Erhvervsstyrelsen udvider løbende porteføljen af forløb, der kan hjælpe virksomhederne på vej.
Læs mere om Virk Assistenten og hvad den ellers kan hjælpe din virksomhed med her:
https://erhvervsstyrelsen.dk/ny-digital-assistent-goer-det-nemmere-vaere-ivaerksaetter