Welcome September i Midt- og Vestjylland

17. august 2022

Midt- og vestjyderne byder internationale velkomne

Hele september måned er fyldt med events, hvor nye internationale borgere her i Midt- og Vestjylland kan blive klogere på Danmark. I alt 13 events er arrangeret under overskriften Welcome September, og projektet er en del af Talent to Denmark, som bl.a. faciliteres af Business Region MidtVest i tæt samarbejde med 7 midt- og vestjyske kommuner.

Formålet med arrangementerne er at byde velkommen til de internationale talenter, der ønsker at bosætte sig i Danmark, eller allerede er flyttet hertil. Programmet byder blandt andet på rundtur på el-løbehjul, brætspilscafeer, foredrag, standup med overskriften ’Efterlad os ikke alene med danskerne’ og en messe.

- Det er aldrig nemt at flytte til et nyt land, og starte en ny tilværelse op - heller ikke her i Midt- og Vestjylland. Derfor laver vi gennem året en række aktiviteter, hvor vi samler herboende internationale, som har valgt at arbejde i vores del af verden. Målet er at hjælpe dem med at blive klogere på danskerne og den danske kultur, og samtidig få udvidet deres netværk. Der er ingen tvivl om, at et stort netværk hjælper de nye borgere til et bedre liv her i Danmark, og dermed er chancen for at de har lyst til at blive boende også væsentlig større, forklarer Pernille Maj Svendsen, projektleder i Talent to Denmark.

Business Region MidtVest byder internationale talenter velkommen

Business Region MidtVest arbejder for at styrke væksten, skabe jobs og tiltrække arbejdskraft til området. Med projektet Talent to Denmark er fokus på at tiltrække gode hoveder fra udlandet, der kan bidrage ind i de sektorer, der i dag mangler højtuddannet arbejdskraft. Derforuden findes projektet Headstart, hvor mere end 100 virksomheder fra det centrale Danmark byder ind med jobs , som formidles ud i verden.  

- I Business Region MidtVest har vi hver dag fokus på tiltrækning af internationale talenter. Gennem projekterne Headstart og Talent to Denmark er vi med til at sætte fokus på tiltrækning og onboarding af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med de syv kommuners bosætnings-konsulenter. Det er altafgørende for de lokale virksomheders konkurrenceevne, at der både nu og fremadrettet sikres kvalificeret arbejdskraft til regionens virksomheder, siger leder af Business Region MidtVest, Susanne Nors.

I arbejdet med at tiltrække international arbejdskraft er Welcome September en oplagt mulighed for at byde internationale talenter velkommen, og bidrage til at de får en god velkomst og introduktion til det danske arbejdsmarked og kultur.

Et af de mange arrangementer, der tilbydes, er messen Expat Fair på Herning Bibliotek, der afholdes lørdag d. 24. september fra kl. 10.30-15.00. Her deltager en lang række virksomheder, institutioner og andre initiativer, som har fokus på at hjælpe nye internationale kandidater her i området. På Aarhus Universitet Herning vil der være foredrag på engelsk om Mindset, og på Erhvervsakademi MidtVest er der ligeledes en workshop om LinkedIn.

Arrangementerne Midt- og Vestjylland:

  • 31. august: GreenLab Tour on Electric Scooter - Skive
  • 1. september: Don't Leave us alone with the Danes - Ringkøbing-Skjern
  • 3. september: Meet International Newcomers and Danes for Board Games - Skive
  • 4. september: Welcoming event WOW Park - Ringkøbing-Skjern
  • 13. september: LinkedIn Brush Up - Herning
  • 13. september: Meet Local Danes for Magic Card Games - Skive
  • 14. september: Meet Volunteer Center Skive
  • 16. september: Welcome to Struer: Get to know more about Danish culture and let's laugh at the Danes
  • 17. september: Sammensurium - Skive Culture Festival - Skive
  • 24. september: Expat Fair Herning 
  • 26. september: Impact Mindset - Herning
  • Hele september: World Map: Put a Pin in Your Home Country - Ikast
  • Hele september: World Map: Put a Pin in Your Home Country - Lemvig

Tag fat i Louise på +45 2157 2246 hvis du vil høre mere om arrangementerne. 

Du kan læse mere om Welcome September og finde arrangementerne i dit nærområde her:

http://lifeindenmark.dk/welcomeseptember

HEADSTART Events