Midt- og vestjyske virksomheder kan komme på virtuel jobmesse
05. september 2022
Bliv synlig overfor internationale kandidater til virtuel jobmesse. Få jeres egen virtuelle stand, slå stillinger op, mulighed for chat direkte med jobansøgere, se ansøgeres CV'er og inviter til jobsamtaler.
Industry & Technology-messen er målrettet virksomheder, der efterspørger faglært og højtkvalificeret arbejdskraft inden for industri og teknologi, og er et online træfpunkt for virksomheder og internationale jobsøgere. På messen er det muligt for dig og din virksomhed at deltage med en stand, hvor I kan synliggøre jeres virksomhed og slå ledige stillinger op. På dagen har I mulighed for at chatte direkte med jobsøgere, se deres CV’er og invitere til jobsamtaler.
Det er gratis at deltage
Vi anbefaler, at I som virksomhed tilmelder jer og opretter en stand som ”exhibitor” så hurtigt som muligt. Deltagelse er gratis. Jo før I opretter jer, jo mere får I ud af deltagelsen, da kandidater allerede nu kan gå ind og se jeres stand og ledige stillinger. Frem til messedagen kan I løbende annoncere aktuelle jobopslag.
Som exhibitor får I mulighed for at:
- annoncere ledige stillinger på jeres virksomhedsstand. Jobopslag skal være på engelsk
- præsentere jeres virksomhed overfor internationale kandidater og se deres CV’er
- uploade videoer, linke til jeres virksomheds ledige stillinger mm.
- chatte med relevante kandidater på selve dagen for afholdelse af messen
- invitere til jobinterview via messeportalen
Messen afholdes den 22. september fra kl. 11–13 og kl. 18-20
Registrer jer hurtigst muligt og senest den 12. september 2022.
Work in Denmark står klar med råd og vejledning før, under og efter jobmessen og hjælper jer gerne i gang med jeres stand. Så tag endelig fat på dem, hvis I har brug for hjælp.
Virksomheder kan oprette deres stand her.
Omfattende markedsføring
Work in Denmark markedsfører jobmessen i en bred vifte af EU-lande og målretter markedsføringen mod kandidater inden for industri og teknologi gennem vores EURES-netværk og andre
samarbejdspartnere og via sociale medier.
Læs mere om messen her: Industry & Technology in Denmark | EURES - European Job Days
Spørgsmål?
Kontakt Work in Denmark på workindenmark@workindenmark.dk eller +45 7222 3300.